Når du får din CAP ON, så er den første dup allerede monteret. Denne dup sidder i toppen af cappen.
Der skal sidde i alt fem dupper i din CAP ON. En i toppen og en i hver af de fire verdenshjørner.
For at din CAP ON skal virke optimalt for dig, er det vigtigt, at du er præcis, når du måler ud, hvor dupperne i de fire verdenshjørner skal sidde.
Dupperne skal sidde i en tommelfingers bredde fra duppen i toppen, og det er vigtigt, at du bruger tommelfingeren på den person, som skal bruge cap’en.
Du lægger tommelfingeren ved siden af duppen i toppen og trykker tommelfingeren flad.
Der, hvor ydersiden af tommelfingeren møder syningen på cap’en, skal du lave et hul.
STEP 2
Når du målt afstanden fra duppen i toppen, prikker du et lille hul i syningen, der går ned til cap’ens skygge.
Du kan lave hullet med en syl eller en lille skruetrækker.
Undgå at lave hullet for stort, og pas på din tommelfinger!
STEP 3
Når du har lavet hullet, så tag en dup med en lang stilk og stik den ind i hullet fra ydersiden af cap’en.
STEP 4
Sørg for at presse duppen helt i bund. For at undgå at stilken brækker – så skru den let imens du presser den i.
STEP 5
Når duppen er presset igennem hullet, tager du den anden del af duppen og klikker den fast på stilken.
STEP 6
Når du sætter den anden del af dutten på, er det vigtigt, at de to dele bliver presset helt sammen.
Vær forsigtig, så stilken ikke knækker!
STEP 7
Fortsæt med de tre andre dupper på samme måde, men brug dupperne med de korte stilke.
• Mål igen med din tommelfinger 90 grader fra den første dup • Lav et hul • Monter en dup i hullet og pres den helt igennem • Pres den helt sammen med den anden del af duppen
STEP 8
Når du har monteret alle dupperne, er din CAP ON klar til brug!